Artikel baseret på insights fra undersøgelsen Kulturhuse i Region Midtjylland, podcasten Kulturen er i huset og samtalerækken Kulturhusklubben
Fra forsamlingshus til motor for udvikling: Kulturhusene er klar til en ny æra
ART HACK har i samarbejde med Europæisk Kulturregion i 2020-2021 taget temperaturen på de danske kulturhuse gennem en kortlæggende undersøgelse, produktionen af en podcast, en række onlinedebatter og et oplæg på den regionale kulturpolitiske platform Kulturforum. Processen viser et uudnyttet potentiale, som kan forløses gennem mere strategisk samarbejde på tværs og mindre politisk silotænkning både lokalt og nationalt.
I 2020-2021 har ART HACK og Europæisk Kulturregion aktiveret nogle af landets førende eksperter og ildsjæle på området kulturhuse. Vi har undersøgt, hvad kulturhusene er, hvilken betydning de har for det lokalsamfund, de er en del af, hvordan de arbejder, og hvor der gemmer sig rum for forbedring. Det er sket i form af en undersøgelse blandt Region Midtjyllands kulturhuse, podcasten Kulturen er i huset med Ane Cortzen, en række onlinesamtaler under titlen Kulturhusklubben og et oplæg på Europæisk Kulturregions Kulturforum.
De mange aktiviteter har resulteret i en lang række historier om og eksempler på lokal udvikling gennem kunst, kultur, foreningsliv og kreativt iværksætteri. Kulturhusene er vidt forskellige, men deler alle et uforløst potentiale for at indtage nye mulighedsrum, horisonter og udviklingsniveauer og påtage sig nye opgaver.
Det uforløste potentiale
Kulturhusene påtager sig allerede et betydeligt ansvar. Et ansvar som de i mange tilfælde slet ikke er blevet bedt om at tage. Det opstår ud af et lokalt behov, som bliver løst på lige præcis den måde, som passer allerbedst til det sted, kulturhuset er en del af. Det er noget af det helt unikke ved kulturhusene. Og det er også derfor, der er et potentiale til at udvide kulturhusenes muligheder for at agere. Men hvad er det så helt konkret, vi også kan bruge kulturhusene til; hvor ligger det uforløste potentiale?
Kulturhusene som redskab til strategisk udvikling
På kommunalt niveau kan man involvere kulturhuse aktivt i den strategiske udvikling i forhold til jobskabelse, bosætning, iværksætteri, ungekultur og meget andet.
Kulturhusene sikrer et Danmark i bedre balance
På nationalt plan bør man støtte op og sætte fokus på området, så man bruger husene aktivt til at fremme et Danmark i ”bedre balance”.
Corona-efterbehandling
Kulturhusene er en oplagt arena for at angribe det massive efterslæb ift. vores sociale og mentale helbred og genopbygge fællesskaber post-corona
Bæredygtig løsning af sociale opgaver
I kulturhuset får du ikke en diagnose eller bliver stigmatiseret – udgangspunktet er dit engagement eller din tilstedeværelse og ikke din sociale situation. Den udsatte unge får en boremaskine i hånden og går i gang. Den ensomme borger kan finde et fællesskab. Kulturhusene skal ikke være et udtalt socialt tilbud, men det er en kvalitet ved husene, som rummer et større potentiale.
Erhvervsudvikling
Kulturhusene er arena for kreativt iværksætteri. Kulturhusene er et effektivt og praktisk sted at starte sin kreative virksomhed, og kulturhusene huser allerede rigtig mange CVR-numre. Kulturhusene er (og flere skal blive) vant til at yde rådgivning og hjælp til forretningsudvikling og skabe mere naturlige krydsfelter med andre erhverv
ART HACK er altså fortaler for en mere strategisk stillingtagen til kulturhusområdet på kommunalt, regionalt og nationalt plan.
Vores anbefaling er ikke at fratage kommunerne og lokalsamfundene den autonomi, der ligger i at styre og indrette de lokale kulturhuse, som det bedst giver mening i den lokale kontekst.
Men for at sikre en mere kontinuerlig udvikling, der ikke er afhængig af lokalpolitiske strømninger, er vi nødt til også at have en national ordning eksempelvis forankret i de fem regioner.
Her følger en række konkrete anbefalinger på nationalt og kommunalt plan, som kunne støtte op om en mere bæredygtig praksis for kulturhusene - og bedre udnyttelse af deres potentiale.
Anbefalinger nationalt
Bedre dialog og samarbejde mellem kulturhuse – facilitering af videndeling og kompetenceudvikling, så dem, der er gode til fx talentudvikling eller frivilligledelse kan inspirere andre. Det kan fx også få form af en fælles tværkommunal facilitetsdatabase, så husene bedre kan udveksle og samskabe på tværs.
Udviklingsprojekter på tværs af huse. Fx kunne det være med fokus på 1) socioøkonomiske muligheder/initiativer/tiltag, 2) forretningsudvikling for kreative erhverv, 3) digitalisering, 4) internationalt samarbejde – fx i EU-regi eller 5) professionalisering – også af frivillige kulturledere.
Mulighed for at søge udviklingsmidler, som går på tværs af de gængse kunstfaglige områder. Tænk i investeringer frem for støtte og tænk ikke kun i kulturmidler – kulturhusene giver så meget tilbage til det samfund, det er en del af – på det sociale, ift. byens attraktivitet, ift. jobskabelse, erhvervsområdet mv.
Anbefalinger kommunalt
Tag aktivt stilling til, hvilken slags kulturhus(e), lokalsamfundet har brug for. At man sætter de rigtige rammebetingelser op. Vi arbejder med fem arketyper: foreningshuset, institutionen, multihuset, produktionshallen og arenaen, som er beskrevet i rapporten og med fordel kan bruges som inspiration.
Giv plads til autonomi, men hav samtidig høje forventninger. Tiden er til det brugergenerede kulturhus.
Vær ikke bange for at sige, at kulturhuset ikke er for alle. Hvis man vil være for alle, bliver man nemt for ingen. Det kommunale ejerskab kan i nogle tilfælde blokere for f.eks. den kunstneriske produktion og professionalismen. Brugerne er for forskellige og udelukker hinanden. Man risikerer, at brugerne ser de offentligt drevne kulturhuse og deres faciliteter som en ret i stedet for en gave.
Fotos: Gorm Branderup / Skæg & Ballade
Illustrationer: Culture Works
Fotos: Gorm Branderup / Skæg & Ballade
Illustrationer: Culture Works