Bustur til Kulturmødet Mors 2023

ART HACK deltog på ‘Kulturhusenes dag’ på Kulturmødet Mors 25. august 2023.

25. august 2023 gav Art Hack en gruppe kulturprofessionelle mulighed for at opleve Kulturmødet live. For flere af deltagerne var det første gang, de var afsted på kulturens topmøde, der har fundet sted på Mors siden 2012.

Turen gik fra Aarhus til Mors i Bakken Bears’ lækre tourbus, hvor ca. 20 af Art Hacks samarbejdspartnere fik lov til at opleve ’Kulturhusenes dag’ arrangeret af Godsbanen, Maltfabrikken, Slagteriet og Kulturhusene i Danmark.

KULTURHUSENES DAG

25. august var kulturhusenes dag på Kulturmødet, og Region Midtjyllands område Lysskoven forvandlede sig til ét stort kulturhus med alt, hvad det indebærer af fællessang, keramik og madlavning. Her kunne man fx opleve en masterclass i ‘Bæredygtig frivillighed’, en paneldebat om de kreative erhvervs effekt og potentialer og en workshop om at skabe plads til uenighed og mangfoldighed. Se hele programmet.

Foto: Anthon Jackson

 

MÅLGRUPPE:

 

ART HACK arbejder for at styrke mulighederne for samarbejde mellem kunstsektoren og andre brancher.

Busturen henvendte sig derfor særligt til kunstnere, kreative iværksættere, erhvervsledere og andre aktører (fx offentligt ansatte eller repræsentanter for organisationer eller NGO’er), som har interesse i krydsfeltet mellem kultur og andre sektorer, og som ellers ikke ville have mulighed for eller prioritere at deltage i Kulturmødet.

Vi fik samlet en mangfoldig gruppe af deltagere med vidt forskellig baggrund, så turen gav mulighed for at deltagerne kunne danne nye bekendtskaber, videndeling. Vi håber, at dagen inspirerede til spirende samarbejder eller partnerskaber mellem kulturen og andre områder i samfundet.

Kulturhuse
Kulturmøde
Debat

Previous
Previous

Ovation

Next
Next

Podcast: Kunst og erhvervsfremme - en kærlighedshistorie?